Hvordan var festivalen så…..
EN STOLT RAPPORT FRA FESTIVALEN
LAVET AF ELEVER FRA HUMLEBÆK LILLE SKOLE
Den Gule Lade
Musikladen, også kaldet, Den Gule Lade, var et rigtigt godt sted til fest og musik. Der var næsten hele tiden god musik, og det var ligesom at være til en rigtig koncert. Det var også ret fedt at man selv kunne optræde imens publikum stod og jublede.
Laden lå oppe ved kiosken og toiletterne. Det var jo ret godt, så man ikke skulle gå så langt hvis man skulle på toilettet, eller købe noget i kiosken. En anden god ting var at den lå et stykke væk fra teltpladsen, for så kunne dem der ville tidligt i seng falde i søvn uden at blive forstyrret af den høje musik, man endda kunne høre en smule af fra teltpladsen.
Ved siden af Den Gule Lade lå der bl.a. også noget kaldet, ’informationen’. Der kunne man gå hen og spørge om ting hvis man var i tvivl om noget, og også købe slik hvis det var det man trængte til.
Øko festival
Som i alle ved, er festivalen i år 100% økologisk. Det har Aarstiderne.com på Krogerup været med til at arrangerer. Vi har fået tilberedt vores mad af Aarstidernes kokke. Lige dette øjeblik, sidder vi samlet i det skønneste solskinsvejr, og nyder en sandwich, og en ”øko-cola”. Begge dele smager fantastisk. Rundt omkring os ligger folk i grupper og nyder musikken som kan høres over hele pladsen. Selv om folk er trætte efter gårdsdagens udskejelser, er de glade. Stemningen er i top, og her oser langt væk af fællesskab. Krogerup er det absolutte ideelle sted for denne begivenhed. Den Gule Lade er samlingspunkt for alle, når mørket falder på, og musikken hamre der ud af.
Tidligere på dagen var der workshops, der var bl.a. gospel, linedance, hiphop, og film. Vi var på sund kost og bolchekogning. På sund kost, lavede vi sundt slik, og lækre salater. Det var utrolig spænende, og der var helt sikkert nogle gode opskrifter.
Sportsaktiviteter
Der var forskellige sportsaktiviteter. Man kunne fx spille fodbold i en hoppeborg. Det mindede lidt om bordfodbold.
Man fik også gået meget frem og tilbage mellem teltpladsen og Den Gule Lade.
Så alt i alt kan man jo sige at det var en sund festival vi var på. Der var også økologi indblandet.
Teater
Vi har set 2 teaterstykker, et om mandagen og et om tirsdagen. Teateroplevensen er generelt, at de forskellige lilleskoler, prøver at få et budskab ud omkring det at være ung. De gør dette ved hjælp af humor og mindre sketches. De ligner de har det sjovt, og der er en god stemning i teaterteltet. Teaterteltet i år og sidste år har ikke været helt optimale, og det gør også at teateroplevelsen mindskes. Til gengæld ligger teaterteltet mere centralt i år, og det kan man se på det store publikum.
Vores eget teaterstykke i år, – som var en omfortolkning af Alice i Eventyrland- gik meget bedre end forventet. Med humor, godt skuespil og gode rekvisitter lavede de årets bedste teaterstykke, i hvert tilfælde efter vores mening.
I dag var vi på workshops. Vi var begge på bolchekogning og / eller lavning. Det var rigtig sjovt og vi fik talt med nogle fra andre skoler. Desværre var ingen af os særligt gode til det, men så kunne vi se på nogle af de andre, der kunne finde ud af det. Generelt var der mange flere interessante workshops i år end de andre år b.la. dans, musik, sport, film, cirkus etc. Der har været en bedre stemning omkring workshoppene i år, end de sidste 2 år vi har været med. Deltagelsen har også været større i år. Alt i alt en skide god festival
Workshops
Der var i år mange workshops som alle fra de forskellige skoler havde meldt sig på, og man skulle ca. være der i 2 timer. Nogle fik lov til at stoppe fra deres workshops lidt tidligere.
Det var rigtigt hyggeligt at være på de forskellige hold. Der var god stemning og man skulle ikke hele tiden skynde sig og være stresset. Man kunne også spille freesbeegolf som var en del af de forskellige workshops. Det gik ud på at spille golf med en freesbee. Så stod der nogle små mål som man skulle kaste ind i. Ellers var det næsten ligesom almindelig golf.
Da vi var nede ved fodboldspillet, så det ud til at nogle havde fundet på at spille uden veste, så det lignede mere almindelig fodbold.
Vi fik lov til at lave vores egne bolcher, men de blev alt for bløde, for det var svært at finde ud af hvor lang tid det skulle koge og hvor mange grader det skulle være.
Det var mest os fra HLS som lavede bolcherne og de andre kiggede bare på, for mange af dem fra de andre skoler havde aldrig prøvet at lave bolcher før, som næsten alle fra HLS jo har.
De kiggede derfor bare mest på og hjalp med at spise bolcherne til sidst.
Det var rigtig hyggeligt for man lærte dem fra de andre skoler bedre at kende og snakkede med nogle typer man nok aldrig havde troet man ville.
Undermenu
- Workshops/aktiviteter
- Temanummer om Lilleskolefestival
- Video Festival 2008
- Fotos festival 2008
- Flere fotos 2008
- Endnu flere fotos 2008
- Hvordan var festivalen så…..
- Glemte sager…
- Praktiske forhold
- HUSK
- Festivalplads
- Festival adresse
- Regler på festivalen
- Scene- & Musikudstyr
- Festival Kiosk
- Tilmeldte skoler
- Program
- Teaterprogram
- Filmprogram
- Musikprogram
- Maden
- Menu & Spisetider
- Kiosk
- Affald
- Sponsorer



